skip to Main Content

Eventyrrejse til Ghana

Har du lyst til at komme på Eventyrrejse er dette en mulighed:

I fiskerbyen Nungua, forstad til Ghanas hovedstad Accra, ligger kulturcenteret Folkloric Selamta Cultural Center.

Stedet ligger med udsigt til det store Atlanterhav, tæt på badestrand.
Vi arrangerer fælles ture dertil, eller du kan komme derned alene.
Du kan få dit eget værelse, eller bo 2 eller flere sammen, pris efter antal i hvert rum.

Du modtages i lufthavnen af Perpetual Akoto, som står for stedet og sørger godt for gæster under hele opholdet, mad og god forplejning, råd og vejledning hele vejen igennem.

Perpetual er leder af den traditionelle gruppe Folkloric Selamta,
som står for undervisning i dans, sang og trommespil!

En del af opholdet foregår i den frodige landsby Abrani, som ligger i Voltaregionen. (Undervisere kan komme med til landsbyen-det koster lidt extra)
Her bliver gæster indlogeret privat og deltager i det daglige liv.
Det er muligt at bade i den brusende flod, og området er frodigt med vandfald mm.
Livet i landsbyen er gæstfrit og fredeligt.

Du vil opleve Afrika i vækst og dog stadig i stor fattigdom, men livsglæden, kulturen og gæstfriheden er betagende!

Ghana byder på smuk natur; tropisk regnskov, flotte strande, festivaler, et rigt kulturliv og en munter omgangstone!

Er du interesseret henvender du dig til Elisabeth, og får alle nødvendige informationer!

Rejser til Ghana
Back To Top